Det ville jo være latterligt

Der blev ikke sagt noget. Det var nok også for det bedste. Hver gang en af dem sagde noget, så gik det galt. Ergo holdte de begge mund. Så imod den store tv-skærm, som havde kostet en mindre formue. Ja altså det ville den have gjort, hvis ikke de havde snuppet den på ladet af den bil. Skidtet var sikkert forsikret alligevel, så hvorfor bekymre sig? Den unge student nede i stuen havde jo fået sig et andet. Ret hurtigt endda så alt havde ordnet sig. Specielt for dem.

Der blev skævet til siden, før en kop kaffe langsomt, koncentreret blev ført op til munden. Det var lunkent. Smagte besk og koppen endte på bordet, mens et nyt billede tonede frem på den store skærm.

– Kaos i København i dag da en skrækscene udspillede sig for øjnene af vantro københavnerne. Stemmen i fjernsynet læste monotont op og billedet skiftede fra hendes overpyntede ansigt til hvad der lignede starten på en film. Folk stod på gaderne. Så op imod den blå himmel og der blev peget.

– Er det et fly?

– Er det en ørn?

– Er det Superman?

– Nej, blev der skreget i angst. – Det er en kæmpe guldsmed. Løb! Løb for livet! De ord fik folk til at flytte sig. Nogen kastede sig febrilsk ind i deres biler. Nogen forsvandt ind i bygningerne og mange løb. I alle retninger styrtede det rundt med mennesker, mens en overdrevet stor guldsmed dykkede ned imod dem fra den blå himmel. Dens ene vinge snittede et hustag, hvilket fik den til at afvige en smule fra sin kurs. Den rettede dog hurtigt op og man kunne næsten se, hvordan den slikkede sig lystigt om munden. Sulten lyste i dens øjne og en kvinde med en baby på armen skreg, mens hun bøjede sig forover. Beskyttede sit barn og guldsmeden bredte sine ben ud. Var klar til at fange sin middagsmad, da en tung skygge pludselig dækkede gaden. En mand smed sig under en bænk. Krøllede sig sammen, mens solen blev skjult bag noget stort. Noget stort og grønt og forfærdelig slimet. Det var lige netop steget op af havnen. Vandet drev ned over den mindst to meters høje frø, der strakte sig dovent, før dens tunge skød op i luften. Guldsmeden kunne ikke undgå. Den var forhindret af bygningerne og skønt den vred sig, så blev den trukket ind i den sultne mund. Blev kvast i nogle tyg, før frøen upåvirket af de skrigende mennesker vendte tilbage til vandet.

Billederne blev vist fra alle sider. Flere blev interviewet og kaffekoppen blev løftet igen. Endnu en gang blev der skåret ansigt og koppen endte på sin vante plads. Ved siden af det fyldte askebæger.

– Det er fra en film. Ordene gled langsomt, snøvlet ud i stuen og ansigter blev drejet. Øjne mødtes og fnys skød ud. – Du tror da ikke nyhederne lader sig snyde på den måde? Det var da det første, de tjekkede.

– De er sgu for dumme til at tjekke noget som helst.

– Jeg tror nu nok, de er klogere end dig.

– Ja vi ved jo, at alle er klogere end dig, så …

– Og da min intelligens overstiger din …

– Som om. Du er jo dum som … Stemmen døde ud, mens ansigtet blev vendt imod skærmen igen. Øjnene blev spærret op og den anden blev nysgerrig. Vendte hovedet og blinkede. Der. Midt i stuen, foran den store skærm, stod en kamel. En kæmpe, ildelugtende kamel. Den lavede ikke noget. Stod der bare og der blev sunket.

– Ser … ser du det samme som mig? Ordene blev leveret forsigtigt. Man ville jo nødigt virke ligeså dum, som det blev sagt, man var og der blev snøftet.

– Hvis du ser en grim kamel, så ja.

– Øhh okay. Hvordan pokker er den kommet ind?

– Og så på tredje sal?

– Den var der da ikke lige før.

– Nej det er jeg ret sikker på. Den stinker. Der blev nikket enigt. Blinket og set ned på bordet. Klumpen, de havde købt tidligere, var næsten væk og den slidte hash bong var stadigvæk lun.

– Hvo… Hvor blev den af? Spørgsmålet blev hvisket og der blev trukket langsommeligt på skuldrene.

– Jeg tror ikke, vi skal købe vores røg fra Mads næste gang.

– Du har ret. Han har sgu solgt os noget lort.

– Typisk ham.

– Som om der ville stå en kamel i din stue. På tredje sal. Ordene blev bjæffet i et grin og der blev skævet til kamelen, der stod og dovnede foran skærmen.

– Du har ret. Det ville jo bare være så latterligt.