Skraldespandstjansen

Stakke var kun tolv år, den dag han fyldte tolv år. Ikke at det var nogen særlig dag, men dagen efter var super speciel. Der var han nemlig blevet tolv år og en dag. Selvfølgelig fik han ikke kagemand og gaver på denne super specielle dag, men han fik lov til at videregive arven som affaldsslæberen. Ikke bare til hvem som helst. Næh nej. Han skulle nøje udvælge en af sine mindre søskende til den kedelige og ildelugtende opgave og Stakke vidste lige nøjagtig, hvem der skulle have den tvivlsomme ære. Alligevel trak han det ud. Han fik sine mindre søskende, ja dem der havde den rette alder, til at stille sig på række. Lagde så hænderne bag ryggen og spankulerede frem og tilbage foran dem, som var han en general. En general på en meget vigtig mission og der blev holdt grundigt øje med ham. Hver og en bad de til, at opgaven ikke blev deres, skønt de jo egentlig godt vidste, hvem der ville overtage tjansen. Det var velkendt at Stakke var ret så irriteret på en bestemt lillebror. Ikke at han var den eneste. Denne lillebror kunne drive dem alle til vanvid med sine mange spørgsmål om alt og intet. Det var ikke hans nysgerrighed som sådan, der var irriterende. Det var mere det, at han aldrig stoppede og et par albuer blev prikket i siden på ham, eller hende, der nu end stod ved siden af.
– Stakkels Bogorm. Han er kun lige fyldt ni. Det blev hvisket lavmælt og Stakke snurrede rundt. Lod øjnene glide ud over de ventende. Låste dem fast på hviskeren og nidstirrede ham i et stykke tid. Faktisk så meget at der blev uroligt flyttet på fødder. Der blev snøftet lavt og en kløede sig utilpas på overarmen.

Det var ikke fordi, Stakke normalt led af magtbegær. Han var faktisk bare en normal dreng med skrammede knæ og løbende næse. Hans hår stod, for det meste, ud til alle sider og hans kinder var røde. Røde fordi han altid løbe udenfor med en fodbold foran fødderne og han var den bedste til at score mål. Det gav ham dog ikke nogen synderlig magt over nogen, men han høstede da lidt skulderklap her og der. Dog … Som han gik der, frem og tilbage, foran de andre, så strålede han af beslutsomhed. Kinderne var ikke helt så røde. Håret var redt pænt tilbage og han var rank. Tog lige nøjagtig ti skridt i den ene retning. Vendte sig om og gik så ti skridt i den anden retning.

Han indåndede næsten deres tavse tiggen om, at det ikke ville blive dem.
– Jeg skal tisse. Det blev pebet og han standsede i et ryk. Stillede sig med sin spinkle front imod dem og tog en dyb indånding.
– Når man går ud med skraldet i dette hus, så er der ikke tid til at tisse. Det må man vente med. Hans stemme tordnede ordene ud og en hoppede let på stedet. Slog blikket ned og Stakke skød brystkassen lidt frem.
– Det virker som en ulækker opgave og det er det. Der er alt for mange skraldeposer, der skal slæbes fra hoveddøren til containeren. Er det en lang vej? Han så roligt ud over dem og der blev igen skrabet fødder imod gulvet. Ingen svarede dog. Ingen ud over Stakke og det så faktisk ud til at behage ham.
– Nej. Den er kort, men den er ildelugtende og klam. Man vil få beskidte fingre. De ord sendte en gysen igennem de ventende og han bøjede let hovedet.
– Det skal dog gøres og efter lang tids overvejelse … I så mig selv gøre det, så har jeg taget en beslutning.

De rørte spændte på sig. Spændt og bekymrede for tænk hvis han valgte dem selv. Hvilken grum, grum skæbne.
– Bunke. Bunke skal gå ud med skraldet til den dag, det bliver hans tur til at stå her. Forbløffelsen var stor. Ikke mindst hos Bunke, der jo var Stakkes bedste ven.
– Nej. Det kan du ikke mene? Hvorfor mig? Hvorfor ikke Bogorm?
– Bogorm skal hjælpe mig med mine lektier og du kaldte mig for en høstak i går. Derfor!

Reklamer

Lidt om mig.

Hej med dig. Tak fordi du kiggede ind. Jeg ville gerne give en kop kaffe, mens vi hygger, men det er så svært igennem skærmen. Og så drikker jeg ikke kaffe :).

Jeg har oprettet denne side, fordi jeg er så heldig, at jeg, over nettet, har mødt en flok bragende dygtige forfattere, der alle nyder at lege med ordene, ligesom jeg gør.

Før udfoldede jeg mig på Saxo forfatterskole, men ak … Den opgav livet, så nogle kloge hoveder tog sagen i egen hånd og kom på en løsning. Derfor vil denne side kun komme til at indholde mine opgaveløsninger fra Den nye skriveskole :).

Ganske kort vil jeg gerne sige en lille ting om mig selv, til jer som læser dette og som er så rare at kommentere på mine tekster herinde. Jeg er mindre ordblind og det kan være, det kan ses i mine tekster. Jeg håber bare, i ikke kaster hænderne opgivende i vejret og falder fra, for min tekst er uden skyld. Alt hænger på mine skulder, så giv endelig lyd om, hvor det det er galt og jeg vil prøve at rette til.

Tak for din opmærksomhed og smut så ud og se dig omkring.